fbpx

Optimer din privatøkonomi med 5 skridt – prioriter dine penge sådan her

Ønsker du at få en langsigtet, skemalagt plan for din økonomi, der tager højde for netop din økonomi? Så er du kommet til den rette artikel. Skemaet hjælper dig med at træffe den mest optimale økonomiske beslutning, og hvad du har af muligheder for at skatteoptimere.

Introduktion

Pengene går ind på kontoen – du ved, at du har regninger, der skal betales, der skal mad på bordet, og du har måske overvejet at spare resten op. Hvem ved, måske endda investere lidt – men har du en overordnet plan?

Jeg vil her forsøge at hjælpe dig med at planlægge din økonomi, i form af hvad du skal prioritere dine penge på, ud fra at optimere. Bare rolig – jeg dikterer ikke hvor mange penge du må bruge på sko eller cafébesøg. Derimod deler jeg din økonomi ind i 5 faser, hvor du starter fra den første fase, og i takt med at din økonomi udvikler sig, rykker du videre til den næste fase.

I lang tid ledte jeg efter en guide til hvordan man bør prioritere sine penge, for at optimere mest muligt – og nærmest alt jeg fandt online var engelsk, eller danske blogindlæg, der fortalte hvordan jeg kunne spare 40 kroner på madbugettet om ugen ved at bruge Too Good To Go. Mange bække små, og alt det der – men det var ikke det jeg ledte efter. Jeg ledte efter noget lidt mere langsigtet, noget skemalagt – gerne noget der virkelig skar det ud i pap, og også gerne forklarede hvorfor lige netop denne beslutning var den mest optimale. Noget, der dykkede ned i skattereglerne, og hjalp med skatteoptimering, og generelt bare at forbedre min privatøkonomi. Langt om længe fandt jeg det jeg ledte efter.

Son nævnt, deles din økonomi overordnet ind i 5 faser. De 5 faser er:

  • 0: Budgettér, reducer udgifter og sæt realistiske mål
  • 1: Opbyg en nødopsparing / buffer
  • 2: Afbetal lån og spar op til større nødvendige indkøb
  • 3: Få styr på dine pensionsforhold (og eventuelle børns fremtid)
  • 4: Spar op til andre formål

Rutediagrammet til privatøkonomi

Rutediagram til privatøkonomi
Kilde: Neovitami @ Reddit

Er billedet sløret, kan det ses i højere kvalitet her: https://i.imgur.com/awwko0N.png – klik på det for at få det op i høj opløsning.

https://wiki.opennic.org/start?do=backlink

Skriv en kommentar